WingTsun til kvinder


Blitzdefence for kvinder

Hvad er blitzdefence?
Blitzdefence er den første type selvforsvar, som er lige velegnet for kvinder og mænd. Systemet bygger på det faktum, at de kvindelige kursusdeltageres behov for at forsvare sig selv vil være meget forskelligt fra mændenes. De situationer, hvor kvinder har brug for at kunne forsvare sig, er som regel meget anderledes, end dem mænd oplever. Strategien i Blitzdefence er tilpasset den enkeltes behov, men forbliver alligevel tro mod den originale filosofi. Denne filosofi lægger stor vægt på at undgå farlige situationer og på at løse konflikter på en fredelig måde, allerhelst helt uden nogen form for vold. En essentiel forskel mellem selv - forsvar for mænd og kvinder er den potentielle overfaldsmand. I mændenes tilfælde drejer det sig oftest om en fremmed, mens vold imod kvinder i 70% af tilfældene bliver begået af en person i kvindens omgangskreds. Selv om kvinder ofte er bange for at gå alene gennem parken eller en parkeringskælder midt om natten, opstår de farlige situationer desværre oftere i hverdagen.



Selvforsvar begynder med de små ting
Motivationen for at deltage i et selvforsvarskursus er ofte den samme for de fleste kvinder: De ønsker ikke at blive offer for en af de voldsmænd, som så ofte bliver beskrevet i medierne. Selvforsvar handler om meget mere end bare at forhindre et fysisk overgreb. Selvforsvar betyder at forsvare sig selv, også i “harmløse” situationer i hverdagen. Forsvar dig selv, f.eks. imod sexistisk vittigheder eller hvis nogen afbryder dig. Lad ikke mænd afprøve dine grænser ved at stirre på dig eller give dig uforskammede komplimenter.

Lyt til din intuition
De fleste kvinder ved ikke hvordan de skal reagere i sådanne situationer. Men alle har allerede et ”automatisk advarselssystem”, der fortæller dig, så snart der er fare på færre. Også du har et sådant system, nemlig din intuition. Den alarmerer dig i kritiske situationer, hvor hovedet stadig tænker og din opdragelse ikke tillader dig at være uforskammet. Men du bør altid lytte til din intuition i stedet. Den er din bedste rådgiver samt den eneste mekanisme, der alarmerer dig i farlige situationer.

Blitzdefence hjælper dig
Selvforsvar for kvinder er et spørgsmål om fornemmelse for en given situation. Hvis din fornemmelse giver dig et ”alarm” signal, udløser det automatisk Blitzdefence - konceptets næste skridt. Du vil gøre brug af en specifik retorik og dit kropssprog til at løse konflikten allerede i dens begyndelse. Hvis dette ikke hjælper, kan konsekvensen være en fysisk konfrontation. I en sådan situation vil du kunne forsvare dig selv, med effektive teknikker hentet fra WingTsun.

WingTsun - Din backup
Alle kan lære WingTsun, da alle bevægelserne er naturlige og du behøver ingen forudgående erfaring. WingTsun giver dig en helt ny kropsforståelse, og gør dig bevidst om din indre styrke. Igennem træning med en partner udvikler du din følelse af selv-sikkerhed og du vil opdage, at du har en ny fornemmelse af tryghed. Igennem rollespil forstærkes din opfattelsesevne og dine WingTsun teknikker kombineres med konfliktløsnings teknikker. For at gøre det muligt at forsvare sig selv mod en stærkere modstander, lærer du at bruge din egen fysiske styrke så effektivt som muligt. Du lærer at slappe af for at gøre det muligt at bruge modstanderens fysiske kræfter imod ham selv. Dette medfører at træningen på en gang er afstressende og samtidig gavner din generelle fysiske sundhed og velvære. Undervisningen foregår i en venlig og afslappet atmosfære. Du træner i en gruppe, men individuelt. Den enkelte deltagers individuelle forcer bliver styrket og udviklet.